Køge
2017 - 2021
Byggefæller har indflydelse på egen bolig
Byggefællesskabet der blev socialt
Fællesbyg Køge Kyst er et beboerdrevet boligprojekt på Køges Søndre Havn. Et byggefællesskab giver den enkelte stor indflydelse på både egen bolig og de fælles rammer ligesom der spares penge, der normalt går til en developer. Fællesbyg er en ny måde for boligsøgende at skabe sine egne rammer – at bygge sammen med ligesindede i et såkaldt byggefællesskab med inspiration fra Tyskland.
Byggeriet er udviklet gennem en længere proces og bag projektet Fællesbyg Køge Kyst står et partnerskab mellem Tegnestuen Vandkunsten, Selskabet for Billige Boliger, og byudviklingsselskabet Køge Kyst. De kommende beboere har stiftet Foreningen Fællesbyg Køge og har derigennem hyret en entreprenør til at stå for opførelsen. De enkelte beboere har så haft indflydelse på deres egen bolig under en overordnet ramme, som de også har haft indflydelse på.
Fællesbyg lægger stor vægt på hverdagsfællesskaber uden at være et decideret bofællesskab. I l løbet af den lange udviklingsproces forud for byggefasen, er der opstået ønsker om fællesrum med storkøkken, rummelige gangarealer og særlige nicher ved indgangsområderne, som inviterer til uformel snak beboerne imellem.
Projektfakta
Bygningsdata
Projektnavn: Fællesbyg Køge Kyst
Kategori:Bofællesskaber, Boliger, Forskning & udvikling, Planlægning
Bygherre: Fællesbyg Køge Kyst ved Selskabet for Billige Boliger
Beliggenhed: Køge
Bruttoareal: 5170 m²
År: 2017 - 2021
Status: Under opførelse
Antal enheder: 45
Opgaven
Program: Boliger, fælleslokale
Aktivitet: Procesledelse, planlægning, nybyggeri
Opgavetype: Partnerskab
Byggesystem: Betonkonstruktion med facadevægge i træelementer
Kontakt: Jan Albrechtsen, jal@vandkunst.dk
Projektgruppe: Pernille Schyum Poulsen, Marie-Gesine Kauschen, Christian Stahlfest Holck Skov, Line Tebering, Amalie Brandt Opstrup, Wiebke Neymeyr, Anders Paw Bregnballe, Nick Dyhr, Silje Erøy Sollien, Jan Albrechtsen
Rådgiverteam
Arkitekt: Vandkunsten
Landskab: Vandkunsten
Ingeniør: MOE A/S
Entreprenør: Jönsson
Konsulent: Byudviklingsselskabet Køge Kyst